Hudproblemer
Vi kan hjælpe dig med hudsygdomme og

Hudproblemer

Vi behandler hudsygdomme som rosacea, eksem og perioral dermatitis.

Hvis du er angrebet af en hudsygdom, kender du måske det at være hæmmet socialt, og at indstillingen til egen skønhed er ændret.  

Min interesse for hudsygdomme blev vakt, da jeg selv fik rosacea for flere år tilbage. Jeg følte mig hæmmet, presset – som kosmetolog skal jeg jo have styr på huden – og søgte hjælp. Intet var at finde på nettet.

Lægen symptombehandlede kun, ugeblade skrev om endnu mere skønhed, og ingen skrev om gode råd til os, som var hæmmet, og som bare havde et lille beskedent ønske om at få hjælp til ikke længere at blive kigget på.

Et frirum – ingen spørgsmål – hvor jeg kunne være på lige fod med andre uden at få kommentarer til udseendet. 

Har du det på samme måde? Så er du kommet til det rigtige sted.

Alternativ behandling mod hudproblemer

– med unikke resultater

Min alternative behandling af hudproblemer som rosaceaperioral dermatitis og eksem er bygget op på baggrund af over 30 års erfaring i arbejde med hud, syre og balancering af hudtyper og kurser i både ind- og udland. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg kan anbefale en kosmetolog i en anden by, som behandler på samme måde, hvilket jeg desværre må svare nej til.

Tjek deres hjemmesider og kig efter erfaring og før og efter billeder.

For at skabe resultater er det vigtigt at rense og genopbygge hudens egen kemi.  Dette gøres ved at skabe en lille kontrolleret skade i overfladen, så huden, afskaller og påbegynder en genopbygning af sig selv. Når den korrekt valgte syre er nået ned i huden, fungerer den som byggesten til nye, raske celler. Der bruges derfor flere forskellige syrer i kurforløbet, alt efter hvilket stadie huden er i med udbrud, rødmen, betændelse eller inflammation.

Når en hud er angrebet, er det vigtigt at forstå, at det er hele hudbalancen, som skal på plads for at sikre ikke kun et resultat – men også et stabilt resultat.

Behandling af eksemtyper

Eksem er en kløende, varm fornemmelse i en meget stram, tør og finporet rødmende hud.

Eksem kan være smertefuld, da revner og sprækker kan dannes og har svært ved at hele op. I ansigtet ses den ofte omkring mund og øjne.

Årsag til eksem
Årsagen til en eksem er desværre meget ofte ikke at finde.

Nogle gange er man heldig med hjælp fra udelukkelsesmetoden, evt. priktest ved lægen og hurtigt tilbageblik i hverdagene før udbruddet. Andre gange kommer det snigende.

Eksem er genetisk
Den er meget genetisk, og vi ser ofte, at en børneeksem udvikler sig til en atopisk eksem i voksenalderen.
Atopisk eksem er yderst følsom for lokalt påførte ingredienser i kosmetiske cremer, som ikke balancerer huden,  samt ophold i f.eks. nymalede rum med mange kemiske partikler i luften.

Hvordan er langtidsudsigterne?
Eksem kan, hvis den behandles hurtigt, komme til at ligge latent i huden. Dette betyder, at den ikke kan fjernes, men visuelt kan forsvinde fra overfladen for så at blusse op ved f.eks. stresspåvirkning og anden usund livsstil.

Hvad er Perioral dermatitis?

Og hvad er årsagen?

Perioral dermatitis er en hudsygdom, som ofte ses ved unge kvinder fra 20-årsalderen og op. Udslæt starter typisk ved næse og mund, men kan også forekomme ved øjne – her ændrer hudtilstanden navn til Periorificiel.

Perioral dermatitis er et rødt udslæt med knopper, forhøjning af huden samt skældannelse. Selvom der er inflammation i huden, er denne ikke nødvendigvis kronisk.

Der er ikke karsprængninger i denne hudtilstand, men små bristninger kan forekomme – specielt omkring næsen, hvis hudområdet har været belastet i længere tid.

 Og hvad er årsagen?
Intet dokumenteret, men følgende er under mistanke ved perioral dermatitis:

  • Binyrebarkhormoncreme eller medicin (næsespray)
  • Hormonændringer
  • Frost og UV-lys
  • Antibiotikakur
  • Tarmsygdommene Morbus Chrohns / Colitis Ulcerosa
  • Kosmetiske hudplejeprodukter
  • Kortisonhormon ved stress – choktilstand – fyring, skilsmisse, ulykke og sygdom.

Rosacea

Effektivt behandlingsforløb

30 års erfaring med rosacea har givet os en god viden om, hvor vigtigt det er at have balance i hudens egen kemi, kost og fugten i huden.

Lider du af rosacea, vil vi anbefale dig at starte i et kurforløb.

Til hver behandling vurderer vi rødmen, betændelse og fugt i huden og blander de rigtige ingredienser. Syrer er vores foretrukne bestanddel i behandlingen. Dette skyldes,, at det er en ingrediens, huden selv indeholder. Denne balance skal på plads først, inden vi kan regulere resten af huden, og du langsomt, men stabilt ser din rosacea fortage sig.

At ændre en hud – uanset om det er indefra via kost eller i vores kurforløb med medicinsk udviklede ingredienser – vil det altid tage mindst 28 dage, (som er den normale cellefornyelsescyklus), inden du vil kunne begynde at se ændringer.

Det tager 3 måneder at rense og genopbygge en hud med rosacea. Alt tager tid, og ikke alle kommer i mål. Er du tålmodig, er resultatet værd at vente på, og din rosacea bliver kontrolerbar.

Kurforløb er behandling med 10–14 dages interval a´6 gange.

Behandlingen koster pr. gang 599,- kr., tager 1 time og hjemmepleje skal købes til ca. 1500,- kr. Derefter er huden typisk stabil, og vi går over til vedligeholdelsesbehandling med 8-12 ugers interval.

Hvad er akne?

Hvorfor får jeg urenheder?

Akne er alt fra hudorme til de mere ubehagelige former for akne med store, betændte bylder, som efterlader røde arvæv. Disse forekommer typisk på bryst, ryg og i ansigtet.

Akne er en meget almindelig hudlidelse, der rammer næsten alle unge tidligt i puberteten i mere eller mindre grad. Men kan også opstå ved voksne.

Hvordan opstår akne?

I puberteten øges kroppens produktion af mandligt kønshormon  hos både piger og drenge. Denne ændring  stimulerer talgkirtlerne til en øget produktion af hudfedt.

En sådan overproduktion betyder, at selve kirtlens udførselsgang bliver tilstoppet, og talgen har dermed svært ved at komme op til overfladen.

I huden findes en hudbakterie, som lever af dette hudfedt. Når dette fedt nedbrydes, dannes der automatisk affaldsstoffer og fedtsyrer. Disse irriterer talgkirtlen, og en betændelse opstår.

Gratis konsultation

360° rundt om dig

For meget at vælge imellem?

Det forstår vi godt – selv vi kan blive forpustet.

Skønhedsverdenen er stor, og det er ikke alle behandlinger, som er gode til netop dit behov og ønske for dit udseende i fremtiden.

Via vores gæstebehandlere har vi en bred vifte af behandlinger, som ligger i alle prisleje og er til alle problemstillinger.

Hør om genpåvirkninger, kosttilskud og hvordan du skaber dig selv i en smuk udgave, med respekt for den alder du har.

Ansigtsbehandling – Hudsygdomme forløb

Ansigtsbehandling - Rosacea
599,-

6 behandlinger mod hudsygdommen – Rosacea – Pris pr. behandling.

Ansigtsbehandling - Eksem
599,-

6 behandlinger mod hudsygdommen – Eksem & Atopisk Eksem – Pris pr. behandling.

Ansigtsbehandling - Perioral Dermatitis
599,-

6 behandlinger mod hudsygdommen – Perioral Dermatitis – Pris pr. behandling.

Ansigtsbehandling - Uren hud (akne)
599,-

6 behandlinger mod hudsygdommen – Uren hud (Akne) – Pris pr. behandling.

Vedligeholdelsesbehandling
649,-

Vedligeholdelse efter endt kurforløb pr. efterfølgende behandling.