Permanent Makeup, Eyeliner/bryn og læbekant
Eyeliner/bryn & læbekant

Permanent Makeup

Permanent Makeup er en procedure, hvor man ved hjælp af specialfremstillede nåle og udstyr deponerer pigment øverst i hudlaget.

Det foregår, som når man laver en tatovering – blot med den store forskel, at en Permanent Makeup skal friskes op igen og ikke er stationær som en rigtig tatovering.

Den skal vedligeholdes i takt med, at dit ansigtsudtryk ændrer sig.

Erfaren behandler: Bente Jensen

har lavet permanent makeup i over 25 år.

Vi er registreret under Bente Jensen TAST – 89953 hos Sikkerhedsstyrelsen.

Bente er en yderst erfaren behandler, som du vil finde ro og tillid til med det samme.

Bente udfører:

  • Eyeliner – for mere fyldig vippekant
  • Læbelinje – for genskabelse af mere markeret læbe
  • Bryn – hair strokes og shading af hele brynet

Hun er specialist i rekonstruktion af

  • Bryn før/efter/i kemoforløb
  • Bryn med ar, som giver asymetri

Permanent Makeup

I hjertet af Vejle

Permanent Makeup, som den laves i dag, er med til at fremhæve et ansigts fortrin og kompensere for mangler på en naturlig og ikke længere malet måde.

Permanent Makeup giver karakterer, skaber længde, som er forsvundet, og giver den ønskede fylde i et overplukket bryn.

Permanent Makeup fremhæver den bedste udgave af DIT udseende – uanset alder.

Har du overvejet det længe?

Så kom til en konsultation, hvor du stille og roligt finder ud af, om vi kan indfri dine forventninger. Book tid ved Bente Jensen til en konsultation – du vil elske hendes ro og erfaring..

  • Eyeliner øvre og eller nedre
  • Bryn som hair strokes – 3D eller shading
  • Læbekant med eller uden skravering

Microblading

Hairstrokes på bryn
  • Hair Strokes 

Er micropigmentering af små hårstrå, som blender ind i det allerede eksisterende bryn for at opnå eller genskabe et bryn med længde, fylde og tæthed. Hair Strokes kræver touch up efter et par år og kombineres mest med en shading af bunden, da det er umuligt at lave et touch up i det gamle “hårstrå”, som er ligeså tyndt som 1. gang

  • Powder Brows

En skravering over hele brynet – til dig, som helt eller delvist har mistet brynet. Denne type har været kendt i mange år – dog er vores tids metode mere let og luftig. Powder Brows kræver touch up efter et par år.

Micro 7

Holdbart resultat

Mange kvinder ønsker at have et bryn, som understreger karakteren i ansigtet. Med Permanent Makeup kan man opnå en naturlig forskønnelse og samtidig få ændret og korrigeret på det, som fra naturens hånd måske ikke er helt optimalt. Eksempelvis ved tatovering af bryn. Og så er det tidsbesparende, hvis du bruger tid hver morgen på optegning.

Almindelig makeup kan ofte ikke opfylde kravet om at se godt ud i alle situationer, da traditionel makeup hurtigt kan blive udtværet eller blot forsvinde gradvist i løbet af dagen.

Permanent Makeup er derfor en fordel i mange forskellige scenarier; eksempelvis ved sport og træning, når du træder op af swimmingpoolen, når du vågner op om morgenen, når du går gennem regn- eller stormvejr, og selv, når du kniber en tåre under en romantisk film.

Mistet bryn ved sygdom

Har du mistet dine bryn helt eller delvis? Så er microblading din redning. Fnuglette streger tatoveres ind på huden og ligner små hårstrå.

En teknik, som kræver øvelse, en sikker hånd og sans for detaljer at kunne udføre.

Behandlingen består i en 1. gangs optegning, hvor facon vurderes ud fra ansigtsfacon, øjne og tidligeres bryns placering.

Årsag til mistede brynhår kan bl.a. være
Alopecia/Tricotillomani

  • Stofskiftesygdom
  • Kræftbehandling
Syg men stadig smuk

Optegnet læbekant

– Et frisk pust til alle aldre

Læbekanten bliver med alderen indfalden og mere utydelig.

Den bløde læbe forsvinder, og munden får et mere stramt udtryk.

Men ganske lidt hyaluronesyre (filler) i læben og en blød, permanent optegning af læbekanten vil du opnå et naturlig boost af ungdommelige vingesus omkring dit udseende – med respekt for din alder og dit skønhedsbehov.

En done – not seen behandling.

Dermed mener jeg en behandling, som ikke kan ses , men bare bliver misundt eller registreret som velplejet.

Du kan også vælge at få skraveret læben, hvis du er glad for at gå med læbestift.

Kontakt os for en konsultation hos Pia til filler og Bente til permanent optegning af læbekant.

Resultater

Lad resultaterne tale for sig selv

Permanent Makeup har været kendt i over 30 år

Teknik, farvevalg og facon m.v. er dog blevet ændret væsentligt, og et mere naturligt look er nu resultatet. Vores gæstebehandler kan hjælpe med Microblading og Powder Brows på bryn, en smuk og samtidig naturlig indramning af læben og en tætning af vippekanten via eyeliner.

Info omkring holdbarhed og

Vigtig viden inden behandling

Når du har booket tid til en behandling, er der nogle vigtige forholdsregler, du skal følge, for at sikre, at du responderer bedst muligt på behandlingen.

Du skal undgå følgende, 3 dage op til behandling:

Indtagelse af blodfortyndende medicin
Indtagelse af E-vitamin, fiskeolie og andre olier
Indtagelse af stærke krydderier
Indtagelse af stærk antibiotika
Du skal undgå følgende, 24 timer op til behandling:

Alkohol
Smertestillende midler (med undtagelse af Panodil)
* Ved behandling af læber og tendens til herpes (forkølelsessår) skal du til egen læge 1 uge før og have en forbyggende kur mod dette. Ved hyppige udbrud af herpes frarådes det helt at få Permanent Makeup på læber.

Holdbarhed

Det er vigtigt, at du har en forståelse for følgende:

  • at farver holder forskelligt på folk.
  • at den lille sårskorpe ved nogle personer heler langsommere end andre
  • at der skal 1-2 touch-ups til, for at det færdige resultat viser sig
  • at nogle personer nedbryder farvepigment hurtigt og derfor skal have touch-up oftere eller flere gange

 

Hvad er permanent makeup?

Permanent Makeup er en procedure, hvor man ved hjælp af specialfremstillede nåle og udstyr deponerer pigment øverst i hudlaget.

Det foregår, som når man laver en tatovering – blot med den store forskel, at en Permanent Makeup skal friskes op igen og ikke er stationær som en rigtig tatovering.

Den skal vedligeholdes i takt med, at dit ansigtsudtryk ændrer sig.

Vertical micro

Selve behandlingen foregår således:

•    Området sprittes
•    Vi finder facon og optegner området i samråd med dig
•    Bedøvelse
•    2. skravering
•    Den valgte farve på området

Nogle gange foretrækkes den første linje uden bedøvelse  ved f.eks. bryn, men smerten er meget begrænset.

Behandlingen påbegyndes først, når du og behandleren er enige om, at det er den rette form til dig, din ansigtsform og knoglestruktur taget i betragtning.

 

Efter behandlingen

Efter behandlingen vil du højst sandsynligt være mere eller mindre hævet og rød i området, og farven vil oftest fremstå mørk og markant. Hævelsen fortager sig i løbet af 1-2 dage og rødmen ligeså. Farven vil dog blive yderligere markant i dagene efter. Dette skyldes ganske enkelt helingsprocessen og oxidering af farven, samt at der dannes en sårskorpe på området.

Af disse årsager kan man heller ikke vurdere det endelige resultat på dette tidspunkt. Man er således nødsaget til at væbne sig med tålmodighed, undlade at “panikke” over den mørke farve og blot lade helingsprocessen ske i det tempo, som er naturligt.

Farven vil typisk falme 20-60 %, afhængig af behandlingsområdet og den teknik, der er benyttet. Din behandler vil give dig et kvalificeret bud på, hvor meget farven forventes at falme i det enkelte tilfælde.

Efter ca. 4-10 dage vil ”sårskorpen” gradvist falde af i små flager, og farven kan på dette tidspunkt se en smule transparent og lys ud. Nogle tror fejlagtigt, at der ingen farve er tilbage på dette stadie af helingsprocessen. Dette skyldes som regel, at huden er helt ny og derfor en smule lyserød – mange gange vil der overhovedet ikke være synlig sårskorpe.

Huden skal herefter have tid til at “bygge sig op” til normal tykkelse igen, nøjagtigt ligesom når et almindeligt sår heler, og skorpen falder af. I dette tilfælde antager huden også en anden farve (lyserød), indtil huden er helt færdig med at hele.

Ligesom ved almindelige sår er det også ved Permanent Makeup vigtigt, at man ikke piller i det og/eller hiver sårflagerne af, da dette kan resultere i, at man hiver farven med ud. I værste fald kan man være uheldig, at der dannes arvæv.

Den komplette heling af huden tager ca. 28-45 dage – afhængig af hudtype, helbred, livsstil og alder. Først herefter vil den endelige farve være synlig. Det er samtidig også først her, man kan vurdere, hvor man har mistet farve, hvor meget farve der er forsvundet, og hvor der skal fyldes mere farve på. Det er af afgørende betydning, at du som kunde forstår, at en behandling med Permanent Makeup ALTID er en proces, som kræver minimum to behandlinger, og det er derfor påkrævet, at man får foretaget en efterfølgende behandling ca. 1 måned efter den oprindelige behandling.

Din sikkerhed

Permanent Makeup hos Klinik Marianne Bisgaard udføres ved brug af LCN maskiner og andet udstyr fra samme brand som er tysk og har eksisteret i omkring 30 år. Bente Jensen er derforuden certificeret underviser inden for dette brand.

LCN er et førende mærke, når det gælder tekniske innovationer og nyskabelser inden for Permanent Makeup. LCN´s maskiner er af den højeste kvalitet. Vi anvender såvel digitale og computerstyrede maskiner som manuelle redskaber, hvilket sikrer en nøjagtighed på brøkdele af en millimeter, så vi kan levere de absolut bedste resultater.

Computeren kan styre nålens frekvens og nøjagtighed til 0,01 sekunder. I overensstemmelse med de strenge regler i EU benyttes der naturligvis altid en ny og steril nål til hver kunde, og nålemodulet vil altid blive kasseret og destrueret efter behandlingen. Du kan derfor være fuldstændig tryg ved, at din behandling hos os altid foregår professionelt og er helt og aldeles hygiejnisk og sikker.

Din behandlers uddannelse er også vigtig. Bente er en af Danmarks mest erfarne behandlere inden for Permanent Makeup og har lavet i hundredevis. Hun leverer farvepigmenter til sygehusene så du kan være sikker på bedste kvalitet i farver. Bente er international træner i PMU og bliver selv løbende opdateret med diverse kurser.

Ofte stillede spørgsmål om Permanent Makeup

Gør det ondt?

Graden af smerte ved en procedure inden for Permanent Makeup afhænger af flere faktorer. Det afhænger bl.a. af kundens individuelle smertetærskel, området, hvorpå der behandles, hvilken bedøvelse der benyttes, samt din behandlers tekniske færdigheder. Det vil sige, at nogle vil opfatte en procedure i et gívet område som værende mindre smertefuld, hvor andre vil opleve den selvsamme behandling som værende decideret smertefuld.

Størstedelen af specialister inden for Permanent Makeup er enige om, at proceduren på øjenbryn er den behandling, der vækker mindst ubehag. Proceduren ved eyeliner handler ofte om angst på grund af behandlingsområdet, mere end den faktuelle smerte forbundet med behandlingen. Behandlingsproceduren på læber er den behandling, der umiddelbart vækker mest ubehag. Vi er dog forsynet med bedøvelsesmidler, som mindsker ubehaget betragteligt.

Hvis jeg nu ikke kan lide resultatet?

Når du vælger at modtage denne type behandling, er det afgørende, at beslutningen er velovervejet, og at du har sat dig grundigt ind i proceduren samt undersøgt markedet for at finde den rette behandler for dig. En professionel behandler vil have en konsultation med dig, inden den aktuelle behandling går i gang. Det er vigtigt, at du og din specialist er enige om, hvad der er æstetisk korrekt og smukt, samt at dine forventninger til denne procedure er realistiske.

Dog er der intet, der forhindrer straks behandling, hvis du er helt afklaret.

Permanent Makeup er en blivende behandling, som du skal leve med i mange år efter, og af samme årsag vil en professionel behandler aldrig pigmentere, før optegningen er godkendt af dig som kunde. Derfor må det naturligvis forventes, at du er tilfreds med det, du har godkendt, og at du har sat dig ordentligt ind i alle de informationer, du modtager af din specialist. Såfremt du ombestemmer dig vedr. den form, du har godkendt, kan din behandler ikke klandres for dette.

Kan jeg vælge farven selv?

Nej. Permanent Makeup og farveteori er meget kompliceret, og man kan ikke vælge farver på samme måde, som man gør med almindelig makeup. Der skal tages højde for din egen hudtone og hvilken behandlingsteknik, der skal benyttes. Din  behandler har modtaget grundig undervisning i farveteori og kan give dig en sagkyndig rådgivning omkring, hvilke farver der passer dig bedst, og vil I sidste ende også udvælge den rigtige farve til dig. Der er et udvalg på mere end 80 farver, dækkende alle hudtyper, og det er endda muligt at blande en farve, der er skræddersyet til din hudtone.

Kan jeg stadig anvende almindelig makeup?

Absolut. Permanent Makeup er ikke påtænkt som en erstatning for eksempelvis en aftenmakeup. Permanent Makeup tjener især det formål at skulle fremhæve. Du kan altid benytte ekstra makeup oven på, når først din Permanent Makeup er helet.

Kan jeg komme direkte ind fra gaden til en behandling?

Selvfølgelig vil din specialist give dig en fornuftig rådgivning i forhold til, hvordan de bedste og smukkeste resultater med Permanent Makeup kan opnås. Principielt kan man derfor godt komme direkte ind fra gaden til en behandling, hvor denne er slået sammen med en konsultation. Men beslutningen om at få udført Permanent Makeup bør altid være en velovervejet handling og ikke en pludselig indskydelse!

Desuden er det vigtigt ved læbebehandling, at man oplyser om man lider af herpes (forkølelsessår).

Hvor lang tid tager behandlingen?

Det afhænger af den valgte behandling og din specialists færdigheder. Men generelt vil det tage 1 1/2 time, inklusiv konsultation, bedøvelse, optegning af formen, farvevalg og pigmenteringsprocedure. Ny behandling inkluderer 2 gange.

Er der nogen særlig efterbehandling?

For at sikre, at din Permanente Makeup bliver optimal, vil din behandler give dig nogle retningslinjer for, hvordan du skal behandle din Permanente Makeup samt aftercare creme. Efterbehandlingen har meget stor betydning for udfaldet af din behandling og dermed også for det endelige resultat. Det er derfor vigtigt, at du følger de angivne retningslinjer nøje.

Er slutresultatet synligt umiddelbart efter behandlingen?

Nej. Den første uge efter behandlingen er pigmenteringen betydeligt mørkere end det endelige resultat. I løbet af den første uge vil intensiteten af farven aftage omkring 30-60 % og derfor blive meget blødere. På grund af den naturlige cellefornyelse vil slutresultatet af pigmentering først være synligt efter en periode på cirka 3 til 5 uger, når huden er helt fornyet. Et færdigt resultat kan først forventes efter minimum 2 behandlinger. Det er derfor vigtigt, at man ikke antager, at slutresultatet er synligt efter kun 1 behandling.

Er Permanent Makeup sikkert?

Umiddelbart ja! Men det afhænger af følgende faktorer: Din specialists viden og færdigheder, at du er sandfærdig omkring dit fysiske og psykiske helbred, og at udstyret, der benyttes, er sikkert. Alt dette kan vi garantere er på plads her på klinikken. Vi arbejder kun med certificerede A farver så sandsynligheden for allergier er yderst ringe.

For det beløb, jeg bruger på Permanent Makeup, kan jeg købe en masse blyanter og makeup!

Korrekt. Men er der også en makeup artist, der styler dine øjenbryn, tegner en eyeliner for dig eller korrigerer formen på dine læber hver morgen, når du står op? Følger denne makeup artist dig også på dine ferier for at rette din makeup, når du kommer op fra en tur i havet eller fra swimmingpoolen? Permanent Makeup medfører en bekvemmelighed, du kan nyde hver eneste dag i årevis. Og denne form for bekvemmelighed og ekspertise koster naturligvis.

Derforuden har du valgt en udøver, som er direkte tilknyttet LCN Tysklands hovedkontor og derfor selv løbende er under videreuddannelse og opdateret i sidste nyheder og farver.

Er Permanent Makeup det samme som en tatovering?

I princippet er de lig hinanden. Med begge procedurer deponeres pigment i huden med nåle. Men det er så også den eneste lighed. Udstyret, dybden, pigmentet placeres i, teknikkerne og sammensætningen af pigmenterne er helt anderledes. Derfor vil en permanent makeup blegne allerede efter 1–2 år, og der kræves opfyldning