hudproblemer : rosacea, eksem og perioral dermatit.
Hudproblemer
Hvis du er angrebet af en hudsygdom, kender du måske det at være hæmmet socialt, og at indstillingen til egen skønhed er ændret.
Min interesse for hudsygdomme blev vakt, da jeg selv fik rosacea for flere år tilbage. Jeg følte mig hæmmet, presset – som kosmetolog skal jeg jo have styr på huden – og søgte hjælp. Intet var at finde på nettet.
Lægen symptombehandlede kun, ugeblade skrev om endnu mere skønhed, og ingen skrev om gode råd til os, som var hæmmet og som bare havde et lille beskedent ønske om at få hjælp til ikke længere at blive kigget på.
Et frirum – ingen spørgsmål – hvor jeg kunne være på lige fod med andre uden at få kommentarer til udseendet.
Har du det på samme måde? Så er du kommet til det rigtige sted.
Alternativ behandling mod hudproblemer – med unikke resultater
Min alternative behandling af hudproblemer som rosacea, perioral dermatitis og eksem er bygget op på baggrund af over 30 års erfaring i arbejde med hud, syre og balancering af hudtyper og kurser i både ind- og udland. Jeg bliver ofte spurgt om jeg kan anbefale en kosmetolog i en anden by som behandler på samme måde, hvilket jeg desværre må svare nej til. Tjek deres hjemmesider og kig efter erfaring og før og efter billeder.
For at skabe resultater er det vigtigt at rense og genopbygge hudens egen kemi. Dette gøres ved at skabe en lille kontrolleret skade i overfladen, så huden afskaller og påbegynder en genopbygning af sig selv. Når den korrekt valgte syre er nået ned i huden fungerer den som byggesten til nye raske celler. Der bruges derfor flere forskellige syrer i kurforløbet, alt efter hvilket stadie huden er i med udbrud, rødmen, betændelse eller inflammation.
Når en hud er angrebet, er det vigtigt at forstå, at det er hele hudbalancen, som skal på plads for at sikre ikke kun et resultat – men også et stabilt resultat.
Eksem
– Behandling af atopisk eksem
Eksem er svær at arbejde med, da nålen i høstakken – årsagen – ikke altid er til at finde frem til.
Derfor kan vi ikke fjerne eksem eller andre hudsygdomme, men vi kan få din eksem til at ligge latent, så den stort set ikke er synlig på hudoverfladen, hvis den er villig til ændringer.
Men der er nogle ting, som vi ved, er voldsomme kickstartere for en eksem og holder den fast i en dårlig hudkemi og andre ting, som mangler, for at en cellefornyelse har gode betingelser.
Det kan du læse mere om her på siden.
Perioral dermatitis
– Oftest set hos kvinder
Denne hudtilstand er stærkt stigende i takt med, at forbrug af næsespray, steoide cremer, stress og hormonændringer vinder frem. Perioral dermatitis er en hudtilstand, som vi oftest ser hos kvinder.
Den ses oftest omkring næsebor og mund, men perioral dermatits kan også brede sig til øjne og mellem bryn.
Som andre hudsygdomme er perioral dermatitis hæmmende, fordi den ændrer udseenet og tilkalder en uønsket opmærksomhed.
Derfor kan den hæmme meget socialt og være en pestilens for bæreren af den.
Perioral dermatitis ses som små røde, lave knopper – uden betændelse.
Disse knopper spreder sig, og efter nogen tid bliver der så mange, at huden hæver og bliver rød i området grundet inflammationen.
Rosacea
– Effektiv behandling
På klinikken oplever vi en øget tilgang af mennesker, som er ramt af rosacea.
Med en placering midt i ansigtet bliver mange også psykisk ramt af hudsygdommen, og rosacea går dermed hen og bliver en direkte årsag til social hæmning.
Nogle gange kan en rosacea nemlig være så slem, at omgivelsernes reaktion gør det svært ikke at blive hæmmet af den. Rosacea, som ses som rødmen, hævelser i huden med akne eller røde plamager.
Rosacea er en hudtilstand, som har sit eget liv.
Den er yderst reaktiv, og mange påvirkninger forværrer rosacea. Det kan være kulde og varme , solcreme om sommeren, en dårlig fordøjelse, forkert pleje, start af medicin, hormonændringer, gener eller noget helt andet.
Uren hud & akne
– Effektiv behandlings metoder
Akne er en almindelig hudlidelse, der opstår, når hårfollikler bliver tilstoppede med overskydende talg, døde hudceller og bakterier.
Hormonelle ændringer, især under puberteten, spiller en afgørende rolle i udviklingen af akne. Øget talgproduktion er ofte en konsekvens af disse ændringer.
Dårlig hudpleje, kostvaner og genetiske faktorer kan også påvirke akne. Stress og visse medicin kan forværre tilstanden. Bakterien Propionibacterium acnes spiller en rolle i betændelsen, der ofte ledsager akne, hvilket resulterer i pustler og cyster.
Pigmentpletter
– Effektiv behandlings metoder
Er der pigmentpletter i hudbilledet fremstår den ikke jævn og ensartet.
Vi ser ofte disse pigmentpletter eller brune skjolde ligge i panden eller på overlæben hvor det giver et billede af et overskæg, hvilket naturligvis er uønsket.
Der findes to behandlinger, som kan hjælpe dig – vi skal bare finde den rette til dig.
Pigmentpletter er en samligt af ekstra melanin, som er hudens farvestof, på 1 sted. Ses ofte i ansigtet på kinder, pande og overlæbe samt hænder og bryst. Det er helt fladt og må ikke sammenlignes med gammelmandsvorter og modermærker.