NYHED
PRP behandling mod hårtab
– En naturlig løsning til at genoprette hårets fylde
PRP (Platelet-Rich Plasma) behandling er en innovativ og naturlig metode til bekæmpelse af hårtab, der udnytter kroppens egne vækstfaktorer for at stimulere hårrødderne.
Denne behandling er effektiv for både mænd og kvinder, som ønsker at forbedre hårkvaliteten og genskabe hårets naturlige fylde.
PRP har den fordel, at den benytter din krops egne ressourcer, hvilket reducerer risikoen for allergiske reaktioner eller farlige bivirkninger.
Behandlingen virker ved at styrke hårrødderne, så hårene bliver kraftigere og tættere, hvilket giver et sundere og fyldigere udseende.
Denne metode er særligt velegnet til dem, der oplever de første tegn på hårtab, men den kan også være gavnlig for personer, der lider af vedvarende hårtynding eller hårtab som følge af arvelige faktorer, stress eller medicinske tilstande.
Hvad er PRP?
PRP (platelet rich plasma) er en 100% naturlig behandling, som udnytter kroppens egne vækstfaktorer.
Behandlingen er derfor uden farlige bivirkninger.
I sin grundessens består PRP af et koncentrat af vækstfaktorer, som er udvundet fra en blodprøve fra dig selv.
Derefter kan vækstfaktorerne injiceres ind i hårbunden ned omkring hårrødderne, hvor vækstfaktorerne stimulerer hårets vækst og giver kraftigere hårpragt.
Sådan virker PRP behandlingen
– Stimulering af hårets eget vækst-hormon indefra
PRP-behandlingen er baseret på en naturlig proces, hvor vækstfaktorer fra dit eget blod bruges til at regenerere hårsækkene og fremme hårvækst.
Det første trin i behandlingen er en simpel blodprøve, som derefter centrifugeres for at isolere det plasma, der er rigt på blodplader og vækstfaktorer. Dette koncentrerede plasma injiceres derefter præcist i de områder af hovedbunden, hvor hårrødderne har brug for stimulans.
Vækstfaktorerne i PRP hjælper med at revitalisere hårsækkene, øge blodtilførslen til området og forstærke de eksisterende hårsække, hvilket fører til kraftigere og sundere hår.
PRP er især effektivt mod androgent hårtab, som er kendetegnet ved gradvist tyndere hår og en forkortet vækstfase.
Ved regelmæssige behandlinger kan PRP forbedre både hårsækkens sundhed og hårets tæthed over tid.
Resultatet af et behandlingsforløb med PRP er derfor:
- Kraftigere hårpragt
- Større tæthed af hår i det behandlede område
- Forlænget vækstfase af de enkelte hår
- De enkelte hårstrå bliver tykkere
- Hårtab bremses eller forsinkes væsentligt
Synlige Resultater med PRP
– Kraftigere Hår og Synlige Resultater på Kort Tid
Resultaterne af PRP behandling mod hårtab kan variere fra person til person, men mange patienter ser en tydelig forbedring allerede efter de første 2-3 behandlinger.
Det mest umiddelbare resultat er en reduktion i hårtab, efterfulgt af en langsom, men stabil vækst af nye hårstrå. Derudover kan patienter forvente, at hårstråene bliver tykkere og stærkere, og at vækstfasen forlænges.
Den fulde effekt af PRP behandlingen
vil ofte kunne ses efter 6-12 måneder, hvor håret vil være markant tættere, og områder med tyndt hår vil have fået en fyldigere dækning.
For at opretholde resultaterne anbefales det, at behandlingen vedligeholdes med årlige eller halvårlige sessioner, afhængigt af patientens behov.
Fordele ved PRP behandling hos speciallæge
– Ekspertise og Skånsom Behandling
Når du vælger at få PRP behandling mod hårtab hos en speciallæge, er du sikret en professionel og skånsom behandling, der er skræddersyet til dine behov.
En speciallæge vil have den nødvendige ekspertise til nøje at udvælge og anvende de rigtige vækstfaktorer, hvilket sikrer, at du opnår de bedst mulige resultater med minimal risiko.
Som noget helt unikt, anvender jeg en særlig effektiv bedøvelse, nemlig en såkaldt ledningsblokade. Det betyder, at behandlingen hos de fleste er så godt som smertefri.
Dette er helt unikt i forhold alle andre klinikker i Danmark, hvor PRP behandlingen enten udføres helt uden bedøvelse eller mindre effektive metoder til smertedække.
Hvilke former for hårtab
– kan behandles med PRP?
Platelet Rich Fibrin (PRF) kan anvendes til behandling af forskellige former for hårtab, herunder androgent hårtab (androgen alopeci).
Androgent hårtab er den mest udbredte type hårtab hos både mænd og kvinder.
Hos mænd starter hårtabet ofte med en højere tinding, og hos nogle udvikler det sig gradvist til en måne på toppen af hovedet. I de mere alvorlige tilfælde trækker hårgrænsen sig yderligere tilbage, og nogle mænd bliver helt skaldede. Håret i siderne og nakken forbliver som regel intakt.
Hos kvinder viser androgent hårtab sig typisk ved, at håret begynder at blive tyndere i midterskilningen, hvilket resulterer i en generel udtynding af hårpragten.
Dette er ofte et mere diffust hårtab, der påvirker hele hovedbunden, men den forreste hårgrænse bevares normalt (i modsætning til andre former for hårtab).
PRP kan også anvendes til behandling af andre former for hårtab, herunder generel diffust hårtab hos mænd og kvinder, kronisk telogen effluvium og pletskaldethed (alopecia areata og alopecia totalis)
Visse former for arvævsdannende hårtab (fx lichen planopilaris, frontal fibroserende alopeci m.fl.) kan PRP også have god virkning på, men erfaringerne er mere sparsomme, fordi der er tale om meget sjældne former for hårtab.
Skal behandlingen gentages?
Ja, PRP-behandlingen skal gentages for at bevare effekten.
Man starter typisk med 3-4 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum for at stimulere hårvæksten.
Herefter kræves vedligeholdelsesbehandlinger cirka hver 6. til 12. måned, afhængigt af patientens respons og hårtabets omfang.
Regelmæssige sessioner sikrer, at hårrødderne fortsat stimuleres, så hårtabet holdes i skak og hårets kvalitet forbedres.
PRP er en langsigtet løsning, der kræver løbende behandling for at opnå og fastholde resultaterne.
Er der bivirkninger til behandlingen?
PRP er et 100% naturligt produkt, der består af dine egne vækstfaktorer.
Det betyder, at der ikke er nogen bivirkninger ved behandlingen.
Behandlingen er generelt veltolereret.
De fleste oplever let smerte svarende til 3 ud af 10 på en smerteskala.
Når PRP-koncentratet injiceres ind i hårbunden, kan de fleste mærke stikkene. Det føles mest af alt som at blive trukket i håret og det kan spænde i huden.
Hvem kan ikke
behandles med PRP?
- pågående kemoterapi
- svær psoriasis i hårbund
- hårtab som følge af infektioner i hårbunden, fx svære svampeinfektioner
- hårtab ved svær skæleksem
PRP behandling mod hårtab
priser :
Behandling udføres af sygeplejeske.
Behandling udføres af hudlæge.
(Ovenstående 2. beh er identiske – Blot udført af forskelligt personale)
Behandling udføres af sygeplejeske.
Lysterapi til stimulering af vækstcellerne.