Hudlæge Ulrik Knap
Vores gæstebehandler

Hudlæge Ulrik Knap

er uddannet ved Aarhus Universitet 2008-2015 og arbejdede i sin første tid som læge på kirurgiske afdelinger, herunder Organ- og Plastikkirurgisk afdeling.

Han afsluttede sin speciallægeuddannelse til hudlæge i marts 2022.

Vores samarbejde er skabt på grundlag af, at tværfagligt samarbejde er vejen til absolut bedst resultat.

Ulrik har særlige kompetencer inden for bl.a. laserbehandling af skadet hud, ar, aknear, strækmærker samt fjernelse af godartet forandringer i huden, såsom kolesterolaflejringer og gevækster (xanthelasmata).

Svært ved at vælge?

Det forstår vi godt – selv vi kan blive forpustet.

Skønhedsverdenen er stor, og det er ikke alle behandlinger, som er gode til netop dit behov og ønske for dit udseende i fremtiden.

Via vores gæstebehandlere har vi en bred vifte af behandlinger, som ligger i alle prisleje og er til alle problemstillinger.

Hør om genpåvirkninger, kosttilskud og hvordan du skaber dig selv i en smuk udgave, med respekt for den alder du har.

CO2 Laser

– Mod rynket og slap hud

CO2 er en af de tungere anti-age behandlinger udført af vores tilknyttede hudlæge Ulrik Knap.

En behandling, som er yderst effektfuld til at forskønne en grov eller trist overflade eller til at sende ældningsprocessen 10 år tilbage i tiden.

Alt efter styrke af behandling vil du opnå markante forbedringer efter 1 eller flere behandlinger.

CO2 Laser ligger i den dyre ende, men resultatet er også derefter. 

TCA Cross eller CO2

Effektiv behandling mod ar og piercinghuller

Piercinger og ar som huller i huden har før været meget svære at behandle.

Et ar efter f.eks piercing er et hul hele vejen igennem, og det er derfor vigtigt, at arbejde sammen med hudens egen evne til at genopbygge.

Typisk har man taget piercingen ud, og hullet har lukket sig. Dette gør, at vi kan benytte bunden i genopbygningen.

Ved at lægge TCA-syre ned i hullet udløses en aktivering af hudens egen genopbygning, da kroppen ser det som en skade, som bliver pådraget med syren.

Det er det også – men en kontrolleret skade, idet huden sætter gang i dannelsen af collagen og nyt bindevæv. Arbunden løfter sig via den nye hud.

Fjernelse af gevækster

Effektiv fjernelse af gevækster

Sådan foregår behandlingen

CO2-lasere er kirurgiske redskaber, som brænder gevæksterne væk uden at skære, og efterlader derfor huden med minimal skade.

De kan anvendes, når målet er at fjerne uønskede hud gevækster som

 

  • gammelmandsvorter
  • talgknopper
  • kirsebærmærker
  • stilkede vorter
  • bindevævsknuder
  • dybtliggende milier
  • kolesterolaflejringer.