Behandling af
Rosacea
På klinikken oplever vi en øget tilgang af mennesker, som er ramt af rosacea.
Med en placering midt i ansigtet bliver mange også psykisk ramt af hudsygdommen, og rosacea går dermed hen og bliver en direkte årsag til social hæmning.
Nogle gange kan en rosacea nemlig være så slem, at omgivelsernes reaktion gør det svært at finde en ro i det. De fleste kæmper for et frirum til bare at være og ikke blive spurgt ind til.
Der er meget du kan gøre for at styrke bindevævet, gøre din huds immunforsvar stærkt og få huden i balance.
Læs med og bliv meget klogere på din hud, krop og mulig behandling.
Giv ikke op – der findes flere behandlingsmetoder.
Hvem er jeg og kan jeg hjælpe med din rosacea?
Mit navn er, som klinikken hedder Marianne Bisgaard. Jeg blev uddannet kosmetolog i 1987 og har siden 2007 specialiseret mig i de klassiske hudsygdomme.
Jeg har på klinikken mange års erfaring med rosacea, og du er kommet til det rette sted, hvis du ønsker nye øjne på din hud og et ønsker om ændringer i din hudtilstand.
Nogle rosacea typer er nemmere at arbejde med end andre, men kom til en gratis konsultation og lad os tage en snak om din hud.
Først er det vigtigt at vide, at Rosacea har sit eget liv. Den er kørt af sporet, og bliver rosacea ikke rettet tilbage på en normal hudkemi, får du sjældent et varigt resultat.
Det er meget vigtigt at blive klar over, hvilke ting, netop din rosacea bliver provokeret af. Det er nemlig ikke ens for alle. Man kalder dem rosacea-triggere.
Her på siden vil jeg fortælle dig om mulighederne for bedst mulig behandling på klinikken, om kost, og hvad rosacea trigges af, og hvordan den udvikler sig .




Min egen rosaceahistorie
– Røde knopper, kløe i huden og rød næse
At skrige efter et frirum, når man er bærer af hudsygdommen rosacea, er helt normalt. Det gør så ondt i mig, hver gang jeg hører det fra vore nye kunder med rosacea – fordi jeg selv har været der.
Jeg ved, om nogen, hvordan det hæmmer socialt og i arbejdslivet at have en blussende rød og hævet hud med rosacea.
Min opstod efter min 3. fødsel, jeg var 32, og den er arv fra min bedstefar og mor – så meget genetisk.
Jeg havde på daværende tidspunkt kun AHA syrer på klinikken, som gav minus effekt.
Sidenhen har jeg nørdet med syrer og arbejder nu med sikre og yderst resultatgivende syrer på klinikken. Og er blevet testklinik for mange producenter.
Disse forskellige syrer i min rosacea ansigtsbehandling og et kollagen, mælkesyrer samt juicetilskud har været min vej ud til en stabil hud, og jeg deler meget gerne ud af mine erfaringer.
Mit samarbejde med hudlæge Ulrik Knap og Møhring Ellipse har givet mig mulighed for at få CO2 og IPL Laser på klinikken, som henvender sig til forskellige rosacea typer.
Behandling hos os eller hudlæge?
– Håb for en effektiv rosaceabehandling
Jeg bliver tit spurgt om man skal undgå hudlægens behandling. Dertil vil jeg altid svare at et besøg ved læge/hudlæge altid er godt for at få en diagnose. Det er muligt at påbegynde en symptombehandling hos denne, som i mange tilfælde viser sig at have effekt.
Vælger man lægens behandling først, skal man være obs på at indtage mælkesyrebakterier efter antibiotika behandling med Tetracykliner.
De vil tilbyde antibiotika behandling og cremer og salver, som i mange tilfælde har effekt. Måske har du allerede været der og fået at vide at der ikke findes en kur og at du bare skal leve med symptomerne. Det er korrekt at lægevidenskaben ikke har fundet en kur – men, det betyder ikke, at der ikke findes alternativer til lægens behandlingsform.
De forskellige behandlingsformer kan i nogle tilfælde have synergieffekt. Lægen symptombehandler og jeg har et 360 graders syn på kroppen og anden behandlingsform – hvorved jeg så oplever, at huden langsomt bygges op.
Er rosacea kronisk?
Jeg anser en rosacea for en hudtilstand og ikke en kronisk tilstand. Jeg er dog enig i, at den kan ligger latent men det er ok med mig, så længe den bliver der. Grunden til denne anskuelse er fordi jeg oplever store forbedringer via mit behandlingsforløb, korrekt afstemt hjemmepleje, opmærksomhed på tarmene og kosten.


Effektivt kurforløb
– Det er nødvendigt at have et 360 graders syn for et stabilt resultat
30 års erfaring med rosacea har givet os en god viden om, hvor vigtigt det er at have balance i hudens egen kemi, kost og fugten i huden.
Lider du af rosacea, vil vi anbefale dig at starte i et kurforløb.
Til hver behandling vurderer vi rødmen, betændelse og fugt i huden og blander de rigtige ingredienser. Syrer er vores foretrukne bestanddel i behandlingen. Dette skyldes,, at det er en ingrediens, huden selv indeholder. Denne balance skal på plads først, inden vi kan regulere resten af huden, og du langsomt, men stabilt ser din rosacea fortage sig.
At ændre en hud – uanset om det er indefra via kost eller i vores kurforløb med medicinsk udviklede ingredienser – vil det altid tage mindst 28 dage, (som er den normale cellefornyelsescyklus), inden du vil kunne begynde at se ændringer.
Det tager 3 måneder at rense og genopbygge en hud med rosacea. Alt tager tid, og ikke alle kommer i mål. Er du tålmodig, er resultatet værd at vente på, og din rosacea bliver kontrolerbar.
Kurforløb er behandling med 10-14 dages interval a´6 gange.
Behandlingen koster pr. gang 599,- kr., tager 1 time og hjemmepleje skal købes til ca. 1500,- kr. Derefter er huden typisk stabil, og vi går over til vedligeholdelsesbehandling med 8-12 ugers interval.
Resultater før og efter billeder
– Lad resultaterne tale for sig selv
Jeg er så taknemmelig for, at så mange af mine kunder siger ja til, at før billeder af deres hud må vises her på min hjemmeside. Det hjælper rigtig mange i deres søgen efter hvad det er de har fået i huden og giver mange håb.
Det kræver mod og jeg beder dig ikke kopiere eller at bruge billeder i anden sammenhæng.
Alle på før og efter billeder har gennemgået et kurforløb hos mig.
For at få huden i balance er flere celleskift nødvendigt for et varigt og godt resultat. Alle på nedenstående billeder har fået 6 behandlinger nogle skulle op på 10.

Rosacea symptomer & stadier
– Rosacea findes i flere stadier:
Præ Rosacea: Rødmen ved fysisk aktivitet, varme drikke og frost samt varme
Rosacea Stadie 1:
Udvidede blodkar og nogle sprængte. Let kløe, lidt tørhed kan forekomme i denne rosacea.
Rosacea Stadie 2:
Her vil der foruden rødmen, spredte og udvidede blodårer være udslæt i form af hævelser og aknelignende udbrud med eller uden betændelse (papuløs rosacea). Huden bliver ofte olieret og meget sensitiv med en brændende og stikkende fornemmelse. Karsprængninger opstår ofte i dette stadie
Rosacea Stadie 3:
Dette stadium af rosacea er præget af samme elementer som i stadie 2, men forandringerne er mere markante. Der er intens rødmen i huden med talrige udvidede blodårer, aknelignende udbrud samt undertiden store, røde, hævede områder ind mellem ”akne”- udbruddene. En typisk ubehandlet rosacea.
Mere sjældne rosaceatyper er: Rhinophyma
Rhinophyma er en uregelmæssig forstørrelse af næsen. Det er slutresultatet af en fremadskridende betændelsestilstand, hvor huden fortykkes og får et klumplignende udseende. Denne er meget genetisk og rammer mest mænd.
Her er vores CO2 LASER YDERST EFFEKTIV.
Do & don’t med Rosacea
– Hverdags tingene er vigtige at tage højde for.
Rosacea bliver ofte trigget af vores livsstil og specifikke ting i hverdagen.
Don’t
Tarmsystem, som ikke fungerer
Stress
Sukkerindtag
Sol, solcreme med olie og solarium
Nymalede rum eller andre påvirkninger fra giftstofpartikler
Rygning
Varme drikke, stærke krydderier og fødevarer med stærke E-numre
Does
Cryo
Oliefri solcreme er vigtig til en rosacea.
Basisk kost
Væske
Kollagen, mælkesyrerbakterier
Søvn
Yoga

Årsag til Rosacea
Følgende er under mistanke som kraftig påvirkning af rosacea/opstart af en rosacea
1. Tarmen og rosacea
Dårlig fordøjelse giver utæt tarm, da afføring ligger for længe i tarmen og forværrer rosacea grundet bl.a. candidasvampen (gærsvamp) og derigennem autoimmun sygdom.
For lidt mavesyre (ofte kommet af stress) betyder, at bakterierne i maden ikke nedbrydes, og dermed vil Helicobactor Pylori-bakterien (mavesårsbakterie) formere sig og forværre hudtilstanden.
Har du fået pillekur mod din rosacea er det vigtigt at starte på mælkesyrer – vi fortæller gerne hvilke, som vil være bedst.
Test dig selv for dårlig fordøjelse og for balancen i mavesyre. Din rosacea er afhængig af dette.
4. UV bestråling og rosacea
Det er ikke kun vigtigt at bruge solbeskyttelse uden på via SPF, men også indeni via antioxidanter fra maden.
Bl.a. lycopen fra opvarmede tomater (tabletter) samt A-, E- og C-holdig kost.
Du kan også supplere op med A- vit kapslerne solklar fra marts-oktober. Få vejledning hos Helsam
Mangel på indre solbeskyttelse kan få blodkar til at svulme op og dermed sprænge, når de bliver udsat for sollys.
2. Hormoner og rosacea
Kronisk stress (stresshormonet kortisol er et steroid, der dannes i binyrebarken).
Stress sætter en række processer i gang, som sætter huden i sidste række. Stress bevirker, at blodkar trækker sig sammen, og al næring går til de livsvigtige organer. Det betyder, at huden ikke modtager næring og væske. Når blodkar endelig udvider sig igen, gør de det med en sådan kraft, at blodkar kan briste, og permanent rødmen opstår i huden. Stress bremser fordøjelsen og mavesyreproduktionen og forværrer rosacea.
Sænkning af østrogen, som er det kvindelige kønshormon (begyndende overgangsalder fra medio 40) har en meget stor betydning for hudens forfald og for rosacea – specielt hvis den ligger genetisk.
5. Immunforsvar i rosacea
Rosacea menes at være en lille form for autoimmum sygdom , dvs. at immumforsvaret nedbryder alt, også friske, sunde celler.
Immunforsvaret producerer antibiotiske proteiner, kaldet cathelicidiner, for at bekæmpe infektion i bl.a. huden og går normalt kun efter bakterier og skadeligt væv.Disse kan provokeres af bl.a. solstråler og infektion, og dannelsen bliver dermed for høj i rosaceahud.
Jeg anbefaler mælkesyrebakterier fra NDS
3. Domodexmiden
Studier har vist, at rosaceapatienter har større mængde demodexmider i huden end andre.
Du skal ikke gå i panik, når du læser dette – vi skal alle have denne i huden for en sund balance.
Så lad være med at gå ud og skrubbe huden, men få hjælp til at nedsætte denne effektive produktion.
Den er medvirkende til kløe og rødmen og mange oplever en øjeblikkelig ændring når de er kommet igang med korrekt pleje til deres rosacea.
Har du rosacea i øjnene kan du benytte en skum, for at nedsætte generne af dette.
6. Går rosacea i arv?
Der er ingen tvivl om, at rosacea går i generne – flere generationer tilbage kan der ofte spores rødmen m.v. i huden.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Sygdommen er ufarlig, og prognosen er god for en klart forbedret hud med de behandlingsmuligheder, vi har idag.
Tilstanden kan ikke altid forebygges, men man bør undgå at bruge stærke medicinske cremer, da det er vores opfattelse og erfaring, at de blot får rosacea i dvale og ikke får den til at ligge latent – for til sidst at være ukontrollerbar.

Specifik kost til Rosacea
Flavonoider Gog Klorofyl har betydning for de mindste af vores blodkars modstandskraft og til hud med svaghed i bindevævet. Findes i stærkt farvede plantedele som f.eks. solbær og rødbeder og alt grønt. Ofte størst indhold i den yderste del af frugten eller grøntsagen.
Der er lavet mange undersøgelser på hvad der er antiinflammatorisk. Gurkemeje, oregano og grapefrugtkerneekstrakt samt omega 3 kan være værd at have fokus på grundet de høje indhold.
Snakker vi rødmen er Vandmelon, granatæble og solbær samt olivenolie spændende
Visse kosttilskud har også effekt mod rosacea – jeg tager specialjuice med meget høje indhold af C-A – vit. og Klorofyl indhold.
Kostændringer alene vil ikke helbrede rosacea – min egen erfaring er, at det at tilføre kroppen de byggesten, der skal bruges til at danne bindevæv, er det vigtigste.
Jeg drikker selv specialjuice og mærker en aktivitet i min rosacea, når jeg stopper med lige netop disse tilskud – så den holder jeg mig til. Derudover er jeg obs på min kost ved ikke at indtage stærkt krydret mad, sukker og kraftige E-numre (aromat m.v.)

Fedtstoffer & sukker
Der findes gode og dårlige fedtstoffer
Vores cellemembran indeholder de olier, du spiser. I denne membran omdannes fedtsyrerne til hormonlignende signalstoffer.
Disse har stor indflydelse på, om vi rammes af inflammation, og om vores blodkar trækker sig sammen Begge dele er vigtige for en rosacea.
Derfor er det vigtigt at spise de rigtige olier og at holde det rigtige størrelsesforhold mellem Omega 3 og 6.
Sukker har en meget stor betydning for generelt alle uønskede hudtilstande som rosacea, uren hud , eksem og perioral dermatitis.
Giv dig tid til at se indslag omkring sukker med Jamie Oliver – det er tankevækkende.
- Spis basisk mad for at slå inflammationen i kroppen ned.
- Nedsæt mængden af sukker og stærke krydderier og E-numre, A-vitaminholdig kost er betændelseshæmmende – og vigtig, hvis du har udbrud i din rosacea, samt i de lyse måneder som kosttilskud.
- C-vitaminholdig kost styrker immunforsvaret i alle rosaceatilfælde, E-vitaminholdig kost styrker blodkar og virker helende på alle rosaceatilfælde.
Næringsværdi i juice
Jeg er vild med disse juice til hud og krop
Jeg er vild med disse juice til hud og krop
Denne jorddyrkede hvedegræs indeholder en ekstraordinær stor mængde af
- Klorofyl, der er et farvestof ligesom polyfonoler, som har en ekstremt højt antioxidant effekt grundet det høje farvestof indhold og magnesium. Klorofyl er den grønne pigment, man finder i planter. Klorofyl er en vigtig faktor i fotosyntesen, som tillader planterne at optage energi fra sollyset
- Antioxidanter bekæmper de skadelige Frie Radikaler, som dannes af soldyrkning, rygning, forurenet miljø, stress og betændelsestilstande i hud og krop.
Hvedegræs dyrket i muldjord har 50 % højere indhold af klorofyl end bakkegræs grundet modningen og 30 % højere indhold af antioxidanter end bakkegræs
Derudover :
- 91 mineraler ud af de 106, vi skal have
- 20 aminosyrer ud af de 24, vi skal have
- 80 aktive enzymer – som er katalysator for kroppens funktioner
Det er et meget højt indhold, som du ikke finder i frysetørret pilleform og i hvedegræs dyrket i bakker.

Effektiv alternativ behandling mod Rosacea
Cryosauna
På vores anden klinik Cryosauna Vejle kan du komme hele vejen rundt om dit problem. Nemlig den betændelsestilstand, der kan ligge i kroppen og forårsage hudproblemer.
En eksem er en inflammatorisk tilstand, og netop her vil bl.a. Cryo være den bedste ven.
I en Cryosauna er hovedet oppe. Det betyder dog ikke, at du ikke får behandling i ansigtet, da alt effekt kommer indefra.
Cryosauna kaldes også Cryoterapi og er en 3 minutters behandling i minus 140 grader bløde kuldedampe. Den får din krop til at:
- Sende iltet blod og næring til huden
- Udskille affaldsstoffer og mindske inflammationstilstande
- Danne det vigtige kollagen til huden, knogler og led
Hvorfor ikke bare vinterbade?
Vinterbadning og Cryo har 2 fællesnævnere glæde og cirkulationspåvirkning. Men så stopper ligheden også der.
De kraftige kuldedampe i Cryo på minus 140 grader giver en effekt, som hvis du fik is på huden efter en sportsskade. Hudoverfladen skal ned på – 9 grader, for at kroppen restituerer og mindsker betændelsestilstande og inflammation. Vand går til organe,r dampe går kun til led, muskler, sener og hud. Derfor er Cryo mere behagelig, da det er dampe og ikke vand.
Book den altid sammen med din ansigtsbehandling og få – 40 % på din Cryo-behandling
Ansigtsbehandling – Hudsygdomme forløb
6 behandlinger mod hudsygdommen – Rosacea – Pris pr. behandling.
6 behandlinger mod hudsygdommen – Eksem & Atopisk Eksem – Pris pr. behandling.
6 behandlinger mod hudsygdommen – Perioral Dermatitis – Pris pr. behandling.
6 behandlinger mod hudsygdommen – Uren hud (Akne) – Pris pr. behandling.
Vedligeholdelse efter endt kurforløb pr. efterfølgende behandling.