30 års erfaring med
Behandling af Rosacea
På klinikken oplever vi en øget tilgang af mennesker, som er ramt af rosacea.
Med en placering midt i ansigtet bliver mange også psykisk ramt af hudsygdommen, og rosacea går dermed hen og bliver en direkte årsag til social hæmning.
Nogle gange kan den nemlig være så slem, at omgivelsernes reaktion gør det svært at finde en ro i det. De fleste kæmper for et frirum til bare at være og ikke blive spurgt ind til.
Der er meget du kan gøre for at styrke bindevævet, gøre din huds immunforsvar stærkt og få huden i balance.
Læs med og bliv meget klogere på din hud, krop og mulig behandling.
Giv ikke op - der findes flere behandlingsmetoder.
Hvem er jeg og kan jeg hjælpe med din rosacea?
Mit navn er, som klinikken hedder Marianne Bisgaard. Jeg blev uddannet kosmetolog i 1987 og har siden 2007 specialiseret mig i de klassiske hudsygdomme.
Jeg har på klinikken mange års erfaring med rosacea, og du er kommet til det rette sted, hvis du ønsker nye øjne på din hud og et ønsker om ændringer i din hudtilstand.
Nogle rosacea typer er nemmere at arbejde med end andre, men kom til en gratis konsultation og lad os tage en snak om din hud.
Først er det vigtigt at vide, at Rosacea har sit eget liv. Den er kørt af sporet, og bliver rosacea ikke rettet tilbage på en normal hudkemi, får du sjældent et varigt resultat.
Det er meget vigtigt at blive klar over, hvilke ting, netop du bliver provokeret af. Det er nemlig ikke ens for alle. Man kalder dem rosacea-triggere.
Her på siden vil jeg fortælle dig om mulighederne for bedst mulig behandling på klinikken, om kost, og hvad den trigges af, og hvordan den udvikler sig .
Min egen rosaceahistorie
- Røde knopper, kløe i huden og rød næse
At skrige efter et frirum, når man er bærer af hudsygdommen rosacea, er helt normalt. Det gør så ondt i mig, hver gang jeg hører det fra vore nye kunder med rosacea - fordi jeg selv har været der.
Jeg ved, om nogen, hvordan det hæmmer socialt og i arbejdslivet at have en blussende rød og hævet hud med rosacea.
Min opstod efter min 3. fødsel, jeg var 32, og den er arv fra min bedstefar og mor - så meget genetisk.
Jeg havde på daværende tidspunkt kun AHA syrer på klinikken, som gav minus effekt.
Sidenhen har jeg nørdet med syrer og arbejder nu med sikre og yderst resultatgivende syrer på klinikken. Og er blevet testklinik for mange producenter.
Disse forskellige syrer i min rosacea ansigtsbehandling og et kollagen, mælkesyrer samt juicetilskud har været min vej ud til en stabil hud, og jeg deler meget gerne ud af mine erfaringer.
Mit samarbejde med hudlæge Ulrik Knap og Møhring Ellipse har givet mig mulighed for at få CO2 og IPL Laser på klinikken, som henvender sig til forskellige rosacea typer.
Behandling hos os eller hos hudlæge?
- Håb for en effektiv rosacea behandling
Jeg bliver tit spurgt om man skal undgå hudlægens behandling. Dertil vil jeg altid svare at et besøg ved læge/hudlæge altid er godt for at få en diagnose. Det er muligt at påbegynde en symptombehandling hos denne, som i mange tilfælde viser sig at have effekt.
Vælger man lægens behandling først, skal man være obs på at indtage mælkesyrebakterier efter antibiotika behandling med Tetracykliner.
De vil tilbyde antibiotika behandling og cremer og salver, som i mange tilfælde har effekt. Måske har du allerede været der og fået at vide at der ikke findes en kur og at du bare skal leve med symptomerne. Det er korrekt at lægevidenskaben ikke har fundet en kur – men, det betyder ikke, at der ikke findes alternativer til lægens behandlingsform.
De forskellige behandlingsformer kan i nogle tilfælde have synergieffekt. Lægen symptombehandler og jeg har et 360 graders syn på kroppen og anden behandlingsform - hvorved jeg så oplever, at huden langsomt bygges op.
Er rosacea kronisk?
Jeg anser en rosacea for en hudtilstand og ikke en kronisk tilstand. Jeg er dog enig i, at den kan ligger latent men det er ok med mig, så længe den bliver der. Grunden til denne anskuelse er fordi jeg oplever store forbedringer via mit behandlingsforløb, korrekt afstemt hjemmepleje, opmærksomhed på tarmene og kosten.
Effektivt kurforløb
- Det er nødvendigt at have et 360 graders syn for et stabilt resultat
30 års erfaring med rosacea har givet os en god viden om, hvor vigtigt det er at have balance i hudens egen kemi, kost og fugten i huden.
Lider du af rosacea, vil vi anbefale dig at starte i et kurforløb.
Til hver behandling vurderer vi rødmen, betændelse og fugt i huden og blander de rigtige ingredienser. Syrer er vores foretrukne bestanddel i behandlingen. Dette skyldes,, at det er en ingrediens, huden selv indeholder. Denne balance skal på plads først, inden vi kan regulere resten af huden, og du langsomt, men stabilt ser din rosacea fortage sig.
At ændre en hud – uanset om det er indefra via kost eller i vores kurforløb med medicinsk udviklede ingredienser – vil det altid tage mindst 28 dage, (som er den normale cellefornyelsescyklus), inden du vil kunne begynde at se ændringer.
Det tager 3 måneder at rense og genopbygge en hud med rosacea. Alt tager tid, og ikke alle kommer i mål. Er du tålmodig, er resultatet værd at vente på, og din rosacea bliver kontrolerbar.
Kurforløb er behandling med 10-14 dages interval a´6 gange.
Behandlingen koster pr. gang 599,- kr., tager 1 time og hjemmepleje skal købes til ca. 1500,- kr. Derefter er huden typisk stabil, og vi går over til vedligeholdelsesbehandling med 8-12 ugers interval.
Resultater før og efter billeder
- Lad resultaterne tale for sig selv
Jeg er så taknemmelig for, at så mange af mine kunder siger ja til, at før billeder af deres hud må vises her på min hjemmeside. Det hjælper rigtig mange i deres søgen efter hvad det er de har fået i huden og giver mange håb.
Det kræver mod og jeg beder dig ikke kopiere eller at bruge billeder i anden sammenhæng.
Alle på før og efter billeder har gennemgået et kurforløb hos mig.
For at få huden i balance er flere celleskift nødvendigt for et varigt og godt resultat. Alle på nedenstående billeder har fået 6 behandlinger nogle skulle op på 10.