
Peter Sivebæk - baggrund
Coach og Psykoterapeut
"Jeg er uddannet og certificeret psykoterapeut MDP fra ID Academy, coach og mindfulnessinstruktør*
Herudover er jeg uddannet til at anvende hypnose som et effektivt værktøj i sammenhæng med psykoterapien og har beskæftiget mig med denne form for terapi siden 2011.
Psykoterapi udført under hypnose er specielt anvendeligt til at skabe positive forandringer i f.eks. vaner, mønstre og automatik. Dette gælder også for personer, der har en dårlig livskvalitet pga. dermatillomani og/eller er afhængige af sukker.
På min klinik er hypnoterapi defineret som psykoterapi udført under hypnose. Hypnoterapi som kombination af hypnose og psykoterapi er meget effektivt til behandling af en lang række mentale og følelsesmæssige udfordringer.
Jeg kan tilbyde dig et professionelt terapiforløb, hvor valget af værktøjer tilpasses dine udfordringer, og du vil blive mødt med empati, forståelse, god tid og trygge rammer.
Samarbejdet med Marianne Bisgaard giver rigtig god mening og giver en synergieffekt i vore behandlinger, som dermed understøttes.
Læs mere her: www.koldinghypnoseklinik.dk
Peter Sivebæk
*ID Psykoterapeutuddannelsen er integral, dvs., at det er en helhedsorienteret og bæredygtig uddannelse, som hver fjerde år bliver evalueret efter de
tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeutuddannelser af et uvildigt konsulentfirma.

Sivebæk Metoden - vægttab
" Som nævnt tidligere er 95 % af det, vi mennesker gør til dagligt, automatiske handlinger. Så længe det er fornuftige adfærdsmønstre, er det helt ok og sparer energi i hjernen
Du kender sikkert godt robotarmen, der helt automatisk bevæger sig ind og ud af slikposen, eller den ene række Marabou chokolade, der blev til hele pakken.
I 2011 udviklede jeg Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion, der er en effektiv måde at opnå en ny og sundere livsstil med mulighed for et varigt vægttab.
En effektiv kombination af psykoterapi, hypnose og neuropsykologi, hvor personen har mulighed for at opnå en hurtigere mæthedsfornemmelse og samtidig ændre på uhensigtsmæssige vaner, mønstre og automatik, og skabe en ny og sundere livsstil.
Denne behandling er nu tilgængelig i store dele af landet.
Den kan du læse mere om på www.sivebaekmetoden.dk

Metoder som anvendes
Følgende metoder bruges til behandling af de forskellige lidelser
- Psykoterapi og hypnose til behandling af f.eks. dermatillomani (også kaldet ”skin picking”), hvor personen har en uimodståelig trang til at pille i negle og hud. Foruden de fysiske skader medfører det ofte social isolation og kan påvirke selvværdet negativt.
- Psykoterapi og hypnose til fjernelse af sukkertrang og komfortspisning (Sivebæk Metoden).
- Metakognitiv psykoterapi til håndtering af tankernes påvirkning af adfærd og handlemønstre.
- Mindfulness til afstresning af huden.

Ubevidste handlinger
"95 % af det, vi mennesker gør til dagligt, gør vi pr. automatik. Så længe det er fornuftige adfærdsmønstre, er det helt ok og sparer energi i hjernen.
Alt sammen uden vi er helt bevidste om det. Det gælder også for neglebidning, nervøs hoste, pillen i negle og hud og rigtig mange andre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Det kan der heldigvis gøres noget ved, og en kombination af fysiske metoder (behandling hos Klinik Bisgaard) og mentale metoder, er en meget effektiv cocktail for alle, der har udfordring med ovennævnte.
Når du er i kurforløb hos os, tilbyder Peter en introsamtale gratis og 1. session til reduceret pris. Behandlingen foregår i Kolding