Hvad er Filler og Profhilo ?

Filler og Profhilo er et sukkerstof

Hovedingrediensen i filler og Profhilo er Hyaluronsyre, som er et sukkerstof. 

En syre, som findes i huden i forvejen og nedbrydes jo ældre vi bliver. 

Hyaluronsyre er en fugtbinder som findes i flere forskellige former.

Cross Linked - som perler på en snor. Denne bruges hvor syren skal blive et sted feks under en rynke, som skal løftes. 

Non Cross Linked - glider ud og løfter eller genopbygger hele området. 

Grundet alder nedbrydes den hyaruronesyre, som placeres i vævet og behandlingen skal derfor gentages. Hvor ofte kommer an på alder, livsstil og mængde. 

Hvor bruges Filler/Restylane

Filler / Restylane kan bruges følgende steder:

  • Rynker mellem bryn
  • Læbeforstørrelse/ korrektion af asymmetri
  • Indfaldne kinder med tabt volume
  • Poser under øjnene
  • Furer under øjnene
  • Rynker på overlæben
  • Næsekorrektion
  • Kindforstørrelse
  • Dybe smilerynker


Filler i læben er populært

,

Filler i læben er meget populært i modebilledet i øjeblikket.

Vi benytter dog lige så meget filler i læben til at:

  • Rette op på skæve læber
  • Fylde til en smal under- eller overlæbe - så det virker symmetrisk
  • Fylde til læber, som indfalder med alderen
  • Til modelæber - aldersgrænse 18 år
  • eller som her på video indfald af læbe efter bøjle

Vores gæstebehandlere afviser ved ønsker om det ekstreme. 

Du ser her en video, hvor filler udføres af hudlæge Emil Henningsen, som er Pias ansvarlige læge. Emil er også gæstebehandler hos Klinik Marianne Bisgaard. 

Det er dog Pia, der er lige så erfaren, som vil udføre det på dig. 

Profhilo - filler til slap hud

Profhilo er blevet en yderst populær behandling til

  • Slap hud i ansigt  
  • Slap hud på kroppen 

Dette skyldes den hurtige og langvarige effekt - men også fordi denne behandling kickstarter hudens egen genopbygningsevne selv hvis du er oppe i årene. 

5 små injektioner placeres i ansigtet, hals, underarme, knæ eller hvor du måtte ønske det. Hyaluronesyren, som er varmebehandlet,  glider ud i vævet og fylder ud genopbygger.

Vi anbefaler 2 behandlinger med 1 mdr. interval. 

Læs meget mere om Profhilo  


Din behandler

Hudlæge Emil Henningsen og læge Ulrik Knap varetager din botox og filler

  • Botox - afslapper en for spændt muskel feks. tankerynken imellem bryn
  • Filler - løfter rynker
  • Profhilo - opstrammer løs hud

Emil har behandlet med filler i en årerække og har en helt unik måde at se ansigtets minik og korrekturer på. Han er ekspert i done not seen behandlinger i f..eks. tankerynken, volume i kinderne og er ligeledes dygtig til sænkning af tandkødssmil og behandling med Botox mod hovedpine og spændte tykkemuskler. 

Du vil straks få en fornemmelse af, at Emil ser DIG og ikke bare behandler ens uden respekt for alder og behov.

Her føler du dig tryg - ingen overbehandling som ses i medierne foregår hos os. 


OBS inden filler behandling

De fleste får disse behandlinger i frokostpausen eller til eller fra et gøremål. Men vil du prøve at undgå lidt hævelse eller et lille blåt mærke, kan du være obs på følgende 

Tag ikke følgende kosttilskud 3 uger før behandling

  • Ingefær
  • Fiskeolie
  • Gurkemeje
  • Blodfortyndende medicin, skal du ikke stoppe med, men vær blot klar over at der kan forekomme små blå mærker i en meget tiidsbegrænset periode. 

Tag evt. en anti histamin inden behandlingen for at tage evt. hævelse. 

Information om Fillers


Ikke-permanente fillers


Ikke-permanente fillers er i praksis en gel. Den består af samme type hyaluronsyre, som også findes i vores bindevæv. Mængden af hyaluronsyre i huden reduceres med alderen. Huden bliver samtidig mere slap. Ved at injicere ikke-permanente fillers i hudens folder og furer vil de blive løftet og udglattet, idet gelen tilfører huden ny volumen og dermed mere spændstighed. Fillers anvendes også til at give læberne en øget volumen samt til at korrigere asymmetri. Den indsprøjtede filler integreres med det omgivende væv. I og med, at der er en løbende omsætning af hyaluronsyre i huden, vil effekten aftage efterhånden.


Selve behandlingen med ikke-permanente fillers

Behandlingen foregår ved, at filler i ganske små mængder indsprøjtes i huden. Det foregår med en meget tynd nål. Da behandlingen kan medføre en vis smerte, kan vi eventuelt lokalbedøve huden i det behandlede område med en bedøvende creme (EMLA el. lign.) Cremen skal påføres huden eller læben ca. en time før fremmøde til behandlingen, der varer 30 minutter.


Efter behandlingen

Huden vil lige efter behandlingen reagere på indsprøjtningen i form af en let til moderat hævelse. Samtidig vil huden fremstå rød og øm. Reaktionen forsvinder successivt - typisk i løbet af et par dage. Læberne vil være det område, der hæver mest. Af den grund ønsker mange at undgå at gå på arbejde dagen efter behandlingen. Du kan anvende makeup allerede fire timer efter behandlingen.


Bivirkninger

Bivirkninger ses ofte i dagene efter behandlingen i form af hævelse, da hyaluronsyre binder vand. Let rødmen og ømhed i området vil fortsat kunne forekomme et par dage efter behandlingen. I visse tilfælde ses blå mærker omkring stikstederne. Disse tegn forsvinder i løbet af ca. en uge. Infektioner i forbindelse med behandlingen er sjældne. Skulle de forekomme, skal du kontakte din læge, som evt. vil igangsætte antibiotikabehandling for at reducere risikoen for blivende ar. Enkelte klienter vil opleve bumselignende udslet i det behandlede område, ligesom herpes vil kunne reaktiveres.

I meget sjældne tilfælde er der konstateret en længerevarende rødmen i huden. eller dannelse af langvarige granulomer (bindevævsknuder under og i selve huden). Blivende forandringer, som er vanskelige at behandle, ses yderst stjældent. Ujævnheder i deponering af filleren og en eventuel overkorrektion af rynken vil afhængig af injektionsteknikken kunne forekomme, men vil forsvinde helt i takt med, at filleren absorberes. Hvis det ønskes, kan hyaluronidase anvendes til at fjerne filleren.


Effekt af behandlingen

Behandlingsteknikken er afgørende for behandlingens effekt. I langt de fleste tilfælde opleves en god effekt med enten umiddelbar hel eller delvis udglatning af de behandlede rynker - filleren er intergreret i det behandlede område efter ca. 2 uger.


Holdbarhed og gentagelse af behandlingen

Behandlingens holdbarhed er meget individuel. En række forskellige faktorer er afgørende - eksempelvis hudens struktur og blodcirkulation, den ønskede perfektionsgrad samt injektionsteknikken. Oftest holder resultatet 6-12 måneder.
Filleren vil ca. to uger efter første behandling have integreret sig i vævet. Herefter vil det, såfremt en optimering af resultatet er påkrævet, være muligt at lægge en ny portion filler ind. Et mere holdbart resultat kan opnås ved en kombinationsbehandling med botulinum toksin. Det gælder især området mellem øjenbrynnene, hvor det vil være en fordel først at behandle med botulinum toksin og at følge op med en behandling med filler.


Forskellen på de ikke-permanente fillersprodukter


Forskellen på de forskellige ikke-permanente fillerprodukter udmønter sig dels ved gelpartiklernes størrelse og dels ved, hvorvidt der er andet en hyaluronsyre iblandet filleren. Til udfyldning af kinder anvendes de allerstørste partikler, mens de næststørste partikler foretrækkes til behandling af dybere furer og folder - eksempelvis furen fra næsen til munden. Til behandling af læberne er udviklet specielle ikke-permanente fillers. Alle fillers, vi anvender i klinikken, indeholder Lidocain, der lokalbedøver og mindsker ubehag.


Information og samtykke - regler fra Sundhedsstyrelsen


Når du har gennemlæst denne skriftlige information, vil du modtage yderligere mundtlig information om behandlingen. Her vil der også blive mulighed for at stille spørgsmål. Efter den mundtlige information kræves min. 2 dages betænkningstid, inden du giver dit endelige samtykke til behandlingen.

Efter at have gennemlæst denne skriftlige information skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information skal der være mindst 2 dages betænkningstid, før man giver sit samtykke til behandlingen.


Gratis konsultation

En konsultation er naturligvis gratis, og kan bestilles ved henvendelse til Klinik Marianne Bisgaard

Behandling med filler kræver en forundersøgelse 48 timer før. 
--------------------------------

Med venlig hilsen
Emil Henningsen Speciallæge i dermatologi
Lægelig ansvarlig i Skønhedsklinikken
Indholdet i dette dokument bygger på eksisterende evidens, klinisk erfaring og trykte materialer fra Dansk
Dermatologisk Selskab. Vejledningen er udarbejdet oktober 2017. Næste opdatering oktober 2019.

Kontaktinformation

Marianne Bisgaard

Telefon (+45) 60 24 27 11 

E-mail info@mbisgaard.dk

Kalkbrænderivej 5

7100 Vejle

CVR-nr. 45203956 


Parkering : Stort parkeringshus 100 m fra klinikken



Indhold

Åbningstider

Mandag     09.00 - 17.30

Tirsdag      09.00 - 17.30

Onsdag      09.00 - 17.30

Torsdag     09.00 - 17.30

Fredag       09.00 - 17.00

Lørdag       Efter aftale

Søndag      LUKKET

Udvidede åbningstider

Efter aftale 07.00 - 20.00


Copyright © 2019 Marianne Bisgaard

Design og udvikling Acaao