Ansigtsbehandling - Uren Hud
Uren hud kan være hæmmende
Lider du af uren hud, ved du, hvor hæmmende det kan være. Mange bliver afskåret socialt og bliver ved med at se sig selv som acnepatient mange år efter, den er fjernet. Ofte er mange ting prøvet, penge spildt og tillid brudt.
Vi er på Klinik Marianne Bisgaard kosmetologer og kosmetikere med mange års erfaring og med respekt for, hvad huden har været igennem af forsøg.
Vores valg er faldet på behandling med balancerende syrer. Det er her, vi finder vore stabile resultater til den type acne, som kan behandles udefra.
En helhedsbehandling
En ansigtsbehandling til uren hud må nemlig ikke kun være en behandling, hvor der fjernes talg og hudorme samt bumser. Ønsker du et varigt resultat, skal huden behandles i dybden med fokus på ar og balancen mellem fedt og fugt allerede ved behandlingsstart. Dette opnår vi ved at benytte specialprodukter til behandling af din hud. Ligeledes skal der kigges på kost, som er vitaminholdig, og på sukkerindtag, fordøjelsen samt livsstil.
Stabilt og holdbart resultat
Et kurforløb er nødvendigt ved en hud med problemer. Behandling af acne skal gribes rigtigt an, og den kræver et kurforløb. At ændre en hud vil altid tage mindst 28 dage, (som er den normale cellefornyelsescyklus), inden du vil kunne begynde at se ændringer.
Efter endt forløb på seks behandlinger laver vi status på, om behandlingen skal fortsætte, eller om huden er klar til, at vi arbejder med ar. Ofte vil et resultat først vise sig EFTER 4. behandling, da det tager lang tid at få betændelse ud af huden.
Voldsom acne
Der findes dog acneformer, der bl.a. benævnes acne vulgaris, som vi ikke kan behandle. Disse acneformer har spredt sig til betændelse i blodbanen, og disse skal behandles med lægeordineret tabletkur som tetracyklin eller de mere aggressive Isotritinol. Hårde kure for hele kroppen – men det er den eneste behandling, der giver et stabilt og sikkert resultat og mindsker arvæv markant på denne voldsomme acne, som ofte er genetisk.
Hård kost - men desværre nogle gange nødvendigt
Er du forældre til en person, som lider af den type acne, skal du have meget med i overvejelserne, hvor hæmmet og psykisk belastet personen er. De ar, som kommer på sjælen, kan være mere voldsomme, end hvad en pillekur gør ved kroppen.
Uren hud skal også behandles indefra
Vi går meget op i helhedsbehandling, og det er derfor vigtigt, at du fjerner/ tilføjer nogle elementer i din kost og livsstil, som har betydning for uren hud.
Vi guider dig gerne med bl.a. kostråd og valg af de rigtige fedtstoffer.
Læs mere under uren hud
Book tid til en ansigtsbehandling mod uren hud og bliv glad for en mere jævn og sund hud.
Ar efter acne
Er der ar efter acne, kan vi gøre rigtig meget for også at reducere disse, men acnen skal først væk.
Her er der flere muligheder:
Dybdear
Overflade-/røde ar

Kurforløb
Vi er her på klinikken professionelle behandlere med respekt for, hvad huden har været igennem af forsøg. Vores valg er faldet på behandling med balancerende syrer. Det er her, vi finder vore stabile resultater til den type acne, som kan behandles udefra.
At ændre en hud - uanset om det er indenfra via kosttilskud eller i vores kurforløb med medicinsk udviklede ingredienser - vil det altid tage mindst 28 dage (som er den normale cellefornyelsescyklus), inden du vil kunne begynde at se ændringer.
Du skal have behandling hver 14. dag i en periode over tre måneder. Derefter laver vi status. Ofte vil et resultat først vise sig EFTER 4. behandling, da det tager lang tid at få betændelse ud af huden.
Når vi har færdigbehandlet en acne, arbejder vi videre på røde ar med IPL Laser.
Hvordan foregår en behandling?
Vi afrenser din hud og påfører derefter den valgte balancerende syre på din hud.
Dette kan du mærke, som en svien i meget kort tid. Derefter vil der blive renset ud i huden. De små sorte hudorme og den hvide talg fjernes. De store betændelseskilder går vi uden om – disse nedbryder syrerne. Derefter vil du få en behagelig maske på, som beroliger din hud og nedsætter risikoen for nye betændelsestilfælde. Kurforløb er seks behandlinger med 10-14 dages interval.
Vi taler om fedtstoffer, fordøjelse og sukkerindtag og kost
Anbefaling fra en glad kunde
"Efter en længere periode med meget stress blev jeg ramt af voldsom acne, som ikke forsvandt med mine vanlige renseprodukter. Hos Marianne opstartede jeg i et intensivt forløb med ansigtsbehandlinger hver 14. dag og Beauty Angel lys. Samtidig blev jeg vejledt i kosttilskud, der passede til min hudtype. Behandlingerne havde hurtigt en positiv effekt, og min acne er nu væk. Det betyder, at jeg i dag bruger langt mindre makeup og ikke længere er flov over min hud. Som ekstra gevinst er min hud som helhed blevet meget flottere, og mine begyndende rynker er blevet mindre."
Kristina Due, Vejle d. 12.11.2018
Før og efter billeder
Du kan her se billeder af nogle af vores resultater på forskellige hudtyper