B
o
o
k

N
o
w
K
o
n
t
a
k
t

Loading the content... Loading depends on your connection speed!

Ring til os - 75 84 00 11
Indkøbskurv - 0,00 DKK

SPF – Den lille forskel

SPF kan være meget misvisende. Umiddelbart meget logisk tænker de fleste, at en SPF 50 dækker dobbelt så godt som en SPF 25. Men sådan er det bare ikke.

Vi kan tage et eksempel med SPF 30 og SPF 60:
– SPF 30: (30-1)/30=96.6 % beskyttelse
– SPF 60: (60-1)/60=98.3 % beskyttelse

Der er faktisk kun en forskel på 1,7 %

diagramspf

For lille mængde solcreme = Meget lidt beskyttelse

Når du anvender en høj faktor, har du lidt mere af give af, hvis du kommer til at smøre for lidt på. Det er ikke nemlig sådan, at hvis du tager halvdelen af den anbefalede mængde på, vil en faktor 30 blive til en faktor 15. Den bliver faktisk derimod meget hurtigt til en faktor 5, fordi det er en eksponentiel kurve.

Hvor meget er nok?

Du skal bruges en hel håndfuld (ca. 40 ml) solcreme for at dække en voksen krop og ca. en teske til at dække ansigtet.

Solfiltre – Hvordan virker de?

Solcreme virker på den måde, at cremen bortfiltrerer en del af UV-strålingen med enten kemisk eller fysisk solfilter

De flest solprodukter i dag består af en blanding af kemiske og fysiske solfiltre.

Fysisk solfilter:

Det fysiske filter lægger sig som et skjold oven på huden og bortreflekterer både UV-A og B-stråler, så de ikke laver skader i huden.

Det eneste fysiske solfilter, som på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Herudover er zinkoxid også et fysisk solfilter, der giver den tætteste UV-A-beskyttelse.

Det er det fysiske filter, som kan gøre solcremen svær at fordele og give hudoverfladen et hvidligt skær. Ved at investere i en kvalitets solcreme kan du undgå problemet.

Kemisk solfilter:

Det kemiske solfilter indeholder stoffer, som trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, opsuger filteret UV-strålingen, der dermed forhindres i at nå ned i de dybere hudlag og gøre skade der. Filtret omdanner UV- strålerne til varme, der tabes i luften eller transporteres væk med blodcirkulationen.

De kemiske stoffer nedsætter på denne måde den strålingsmængde, man udsættes for. Hermed kan man nedsætte sin risiko for at blive forbrændt og undgå skader i huden.

Kemiske solfiltre beskytter effektivt mod solens UVB-stråler, mens der er forskel på de forskellige stoffers evne til at beskytte mod UVA-stråler. De senest udviklede kemiske solfiltre beskytter bedre mod UV-A end tidligere.

De mest brugte kemiske filtre er: Octocrylene, octyl salicylate, PABA, oxybenzone, octyl, methoxycinnamate og avonbenzone.

Solcremen med kemisk solfilter skal helst påføres 20 min inden solbadning, så cremen og filtrene er blevet optaget i huden og er aktive, når du eksponerer dig for solens lys.

Miljøstyrelsen anbefaler, at børn under 12 år ikke bruger solcremer, der indeholder det kemiske solfilter 4-MBC (4-Methylbenzylidene Camphor). Stoffet er nemlig under mistanke for at være hormonforstyrrende.

Solcremer, der indeholder 4-MBC, bliver ikke længere forhandlet i Danmark, men kan stadig købes i udlandet.

Hvordan udregnes solfaktor?

Solfaktor er et forholdstal, der angiver, hvor meget UV-B-stråling der skal til, før der opstår rødme i huden (Minimum pinking-time).

Pinking-time: Fx 15 min x SPF 15 =3,45 timer

SPF 25 betyder, at man kan tåle 25 gange højere UV-bestråling ved anvendelsen af solcremen.
Det betyder ikke, at man kan opholde sig 25 gange længere i solen. UV-stråling varierer nemlig hele dagen, og mængden afhænger bl.a. af, hvor tæt på ækvator du er.
Solfaktor angiver kun graden af UV-B-beskyttelse.
Det er dog kommet et nyt krav fra EU:
Solprodukter skal beskytte for UV-A-stråling – svarende til mindst 1/3 af UV-B-beskyttelsen
Fx SPF 15 (UV-B) = Faktor 5 beskyttelse med UV-A.

Et lille tip

Marianne bisgaard solcremeDu får her et lille tip – med stor betydning op igennem livet.

Kender du UV perler, som skifter farve, når UV-bestrålingen bliver for høj?

De er grunden til, at mine teenagedrenge helt af sig selv bruger solcreme fra første solstråle i foråret til sidste solglimt i september. Disse UV perler havde de og deres kammerater bundet i deres snørebånd (drengene) eller omkring håndleddet (pigerne), da de var små. Og de var stolte som små paver, når de opdagede, at perlerne havde skiftet farve og kunne fortælle børnehaven eller os, at solcremen var nødvendig.

Jeg har købt en del hjem til jer. Kom ind og hent dem GRATIS. Evt sæt andre flotte perler sammen med UV-perlerne og lav et helt armbånd eller en halskæde.

En god og sjov måde at gøre dit barn bevidst om solens synlige, men også skadelige stråler.

Mobile version: Enabled